Fox United
Intro
Afstemning
Kandidat logoer
Intro

Vi har et logo med en tegnet ræv i en åben sportvogn. Det eksisterer nu i en grumset, sort/hvid 70´er streg indscannet og klar til restaurering. Vi har også en animeret, Microsoft digital-ræv med og uden lam. Vi har et rævehoved skitseret en face som et Dea Trier Mørk kartoffeltryk. Og vi har rævespor hen over de efterhånden gamle Fox-trøjer som bl.a. Vet-A spiller i.
I en verden med stadig færre holdepunkter, og hvor en ærlig ræv efterhånden ikke kan sætte tænderne i en "bird" uden at risikere at dø af fugleinfluenza, så er tiden kommet for at også vi - ligesom det underlødige fiskeindpakningsprodukt Morgenfascisten JP netop har gjort - må profilere os med et samlende grafisk udtryk.

Du opfordres derfor til at sende dine forslag til Fox´ logo til mig. Hvis du ikke har dem i "softcopy" kan de sendes til adressen Strandgårdsvej 5, 2690 Karlslunde eller afleveres in persona søndag formiddag på Høje Taastrup Amtsgymnasium.

Alle forslag vil blive samlet og præsenteret i en eller anden form til bedømmelse og beslutning - f.eks. til næste generalforsamling.

Keep running!

vh

Carsten Schmidt